Norwegians piloter sælger feriedage

Lavprisselskabet udsendte mandag et nyt tilbud til piloterne, men uden at gå via fagforeningen. Flere piloter har siden meddelt, at de ønsker at arbejde på fridage.

Tusinder af Norwegian-passagerer er strandet på grund af aflyste fly de seneste dage. Mangel på piloter har ramt virksomheden på den mest hektiske tid af året, skandinaver gør klar til ferie.

Erhvervsavisen Dagens Næringsliv, DN, har skrevet, at Norwegian har forsøgt at få fagforeningen Norwegian Pilot Union, NPU, til at acceptere en midlertidig kriseløsning for at få alle flyene på vingerne. NPU fik tilbuddet fredag, men afviste det.

Mandag aften kontaktede Norwegian så piloterne direkte og DN har set brevet, som gik ud til over 600 piloter ved baserne i Norge mandag eftermiddag, samt piloter ved baser i resten af Europa. Brevet er angiveligt enslydende med hensyn til de tilbud, der blev givet til pilotforeningen fredag.

I brevet bliver piloterne lovet dobbelt overtid, hvilket svarer til fire gange normal dagløn, for at arbejde på en fridag. En kaptajn kan tjene mellem 18.000 og 24.000 norske kroner – 14.000–18.000 danske kroner – på én dag og en styrmand omkring 12.000 norske kroner. Flere piloter skal straks have taget imod tilbuddet.

Adm. direktør Bjørn Erik Barman-Jenssen i datterselskabet Norwegian Air Resources, skriver i en e-mail:

”Vi fik umiddelbart god respons på brevet. Det viser at vi har et pilotkorps som er villig til at hjælpe med at få vores passagerer frem, og det er vi meget glade for”.

Af brevet fremgår det, at tilbuddet om ekstra betaling gælder til udgangen af august. Selskabet understreger, at flyvninger og ekstra vagter skal ske efter reglerne om flyvetid (Flight Time Limitation).

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.