Norwegians pilotstrejke er forbi

norwegian fly lufthavnFLYSELSKABER: Efter den længste strejke i nyere tid i et skandinavisk flyselskab, blev Norwegian og dets piloter i Skandinavien i aftes enige om en ny overenskomst. Der vil dog gå mindst et døgn, før Norwegians trafik er normaliseret. Uklart om opdeling af skandinaviske piloter fastholdes.

Strejken blandt Norwegians piloter i Skandinavien er forbi. Der kom i aftes enighed mellem Norwegian-piloternes fagforening i Skandinavien, Parat, og Norwegians ledelse om en ny overenskomst, hvor piloterne stadig vil være tilknyttet Norwegians norske moderselskab.

Dermed kan Norwegians trafik normaliseres, men der vil gå et døgn før fly og piloter er på plads.

Fagforeningen Parat medgiver, at piloterne har givet store indrømmelser for at få opfyldt sine hovedkrav.

Norwegians over 700 piloter i Skandinavien har strejket i over 11 dage. Strejken har ramt mere end hver tredje Norwegian-passager.