Norwegians regnskab er på toppen

Det er det største driftsoverskud i selskabets historie. Tredje kvartal sidste år gav et overskud på 228 millioner norske kroner, mens overskudet i år er helt oppe på 525 millioner norske kroner, skriver business.dk.

 

Selskabets nettoresultat er lidt mindre end sidste år og er faldet fra 414 til 375 millioner kroner.

 

Ifølge Ole Kirchert Christensen fra Travelbroker Nordic kommer næsten halvdelen at Norwegians overskud direkte fra tillæg og gebyrer. Det gælder betaling af 60 kr. pr. styk indchecket bagage og 60 kr. pr. reservation af sæde ombord. I alt lyder posten ’ancillary passenger revenue’, på 244 millioner norske kroner.

 

Norwegian oplyser, at man har besluttet at købe yderligere seks Boeing 737-800, så flyflåden bliver på 70 fly i 2014. Lavprisselskabet havde over tre millioner passagerer i tredje kvartal i år – en lille halv million flere end samme periode sidste år.

Skrevet af Flemming Juul