Norwegians transatlantiske ruter til EU-US debat

Norwegian-B787-irsk-registerNorwegian Air Internationals, NAIs, ansøgning om tilladelse til at betjene flyruter til USA kommer på dagsordenen på det næste EU-US luftfartsmøde i april i Washington DC.

Det emne – sideløbende med Norwegian UKs, NUKs, nye ansøgning om betjening af flyruter til USA – kommer op til diskussion, når den fælles komite, som overvåger EU-US Open Skies aftalerne mødes.

Begge Norwegians datterselskaber søger om tilladelse til at flyve til USA. NAI har ae irsk operators certificate (AOC), mens NUK har en britisk AOC. NAIs ansøgning har ventet i to år på svar, mens NUK søgte i slutningen af 2015.

En sammenslutning af fagforeninger og flyselskaber har modsat sig en godkendelse af begge ansøgninger. Med hensyn til NAI siger modstanderne, at den irske AOC er en måde at slippe uden om de strikte norske arbejdsregler. NUK har allerede adskillige operationer fra London Gatwick, og modstanderne beder USA’s regering om flere informationer om selskabets personaleforhold. Ifølge Norwegian lever begge datterselskaber op til arbejdsbestemmelserne i både EU og USA.

EU-kommissionen planlægger en mere formel protest over for US Department of Transportation (DOT), der er ansvarlig for godkendelsen.

NUK har fået omfattende støtte fra mange sider – både den britiske regering, samt lufthavne og flere flyselskaber i både Europa og USA.