Novasol udvider på Vestkysten

NovasolFeriehuskoncernen fusionerer med Nymindegab Feriehusudlejning, der er ramt af vigende interesse især fra tyske turister.

”Som det ser ud i dag har vi besluttet at finde en stærk partner, der kan sikre vores husejere en effektiv udlejning”, siger Kaspar Kristensen fra Nymindegab Feriehusudlejning. NNovasol er den stærkeste spiller på banen, og vi er overbeviste om, at det er den helt rigtige partner vi har fundet”.

”Ved at indgå samarbejde med Nymindegab Feriehusudlejning, styrker vi vores lokalkompetence, og vi vil fremover få et endnu bedre udbud af feriehuse i lokalområdet. Samtidig er fusionen en del af vores samlede strategi om yderligere vækst på den danske Vestkyst”, fortæller Anders Pii fra Novasol A/S.

De eksisterende kontorer bibeholdes og alt personale fortsætter i det nye setup.