Novo i udbudsrunde om nyt erhvervsrejsebureau

Jens Liltorp.

Jens Liltorp.

ERHVERVSREJSER: Til efteråret skal en af Danmarks største rejsekøbere, Novo Nordisk, i udbudsrunde for at finde erhvervsrejsebureauet, som fremover skal administrere selskabets rejser. Novo køber årligt på verdensplan flybilletter for ca. 600 mio. kr.

I dag har erhvervsrejsebureauet CWT kontrakten med Novo Nordisk og CWT vil formentlig også byde på at beholde den.

”Men vi skal i en udbudsrunde for at finde det erhvervsrejsebureau, vi fremover skal benytte. Vi har typisk et primært rejsebureau understøttet af 3-4 andre i de ca. 20 lande, vi især har flyrejser fra,” siger Novo Nordisks travel manager, Jens Liltorp, til standby.dk

Novo køber på verdensplan årligt flybilletter for ca. 600 mio. kr. – heraf for op mod 230 mio. kr. fra Københavns Lufthavn, tæt på koncernens hovedkvarter. Nogle af Novos største rejsemål er Zürich, New York og Beijing.

En direkte rute, Jens Liltorp savner fra København, er forbindelsen til Seattle på den amerikanske vestkyst.