Novo kigger på nye metoder indenfor MICE

Lasse Haugaard (foto), ansvarlig for M&E kategorien ved
Corp Sourcing i Novo Nordisk, arbejder med selskabets møder, konferencer og seminarer inden- og udenfor Danmarks grænser. Til augustnummeret af Stand By fortæller han bl.a.:

 

”Størstedelen af hoteller og kursussteder har klaret finanskrisen tilfredsstillende – men det har været en hård omgang. Novo Nordisk er i stærk vækst, så vi har ikke haft nogen opbremsning i vores mødeaktiviteter,” siger Lasse Haugaard.

 

Lasse Haugaard og hans afdeling har bl.a. brugt det seneste år på at implementere nye aftaler med de kursussteder, koncernen benytter.
En nyhed er, at Novo Nordisk i denne tid indfører nyt værktøj, der gør leverandører af koncernens MICE-arrangementer mere tilgængelige via system baseret på Google maps.

 

”Vores afdeling arbejder også med nyt projekt, der sætter fokus på, hvordan og hvornår Novo Nordisk benytter henholdsvis interne og eksterne ressourcer i mødeplanlægningen,” fortæller Lasse Haugaard.

 

Læs interviewet i det nye Stand By, hvor der bl.a. er stort MICE-tema (Meetings, Incentives, Conferences & Events/Exhibitions).

 

Skrevet af redaktionen