Nu bliver det lettere for andre end piloter

Forsøgsordningen med, at piloterne kan komme hurtigere igennem sikkerhedskontrollen i 31 større amerikanske lufthavne, udvides inden årets udgang. Samarbejdet med registrering og efterfølgende passage er gået så godt, at US Transportation Security Administration, er parat til at gå videre.

 

Næste fase omhandler både kabinepersonale og flyselskabernes transportarbejdere, som også skal have mulighed for at undgå at spilde tid i sikkerhedskontrollen. Også her bliver der tale om ca. 30 af de største lufthavne i USA, hvor det skal være gennemført inden årets udgang.

 

”Et positivt trin over for kendte, ansatte i luftfarten, som vi tror på. Vores evaluering af de hidtidige resultater giver gode løfter for at gå videre,” kommenterer sikkerhedschefen fra TSA John Pistole.

Skrevet af Redaktionen