Nu køber vi atter sommerhuse

EDC melder om en forøgelse af salget på 24% i forhold til sidste år, mens Home har solgt 27% flere huse i andet kvartal 2012 i forhold til samme kvartal sidste år, skriver epn.dk.

 

Ifølge kommunikationskonsulent Birgitte Ringbæk fra EDC er den store forskel i forhold til sidste år, at det er seriøse købere, der kommer til fremvisningerne, og at de køber, når de finder det rette hus.

 

Michael Dalsager fra Home fornemmer, at danskerne er blevet mere positive siden foråret. Priserne er lavere, renten er lav, og det er hans fornemmelse, at efterlønspengene også spiller ind.

 

Det er først og fremmest huse til mellem 600.000 og 1 million kroner, der sælges. Huse til mere end halvanden million kroner er stadigt svære at sælge.

Skrevet af Flemming Juul