Nu skal Rejsekortet være klar i 2012

Ved en generalforsamling i Rejsekortet A/S blev resultatet, at kortet skal være brugbart landet over fra 2012. Indtil nu er der brugt over 700 millioner kroner i løbet af otte år på at udvikle kortet, som stadig kun fungere enkelte steder, skriver borsen.dk.

Ifølge bestyrelsesformand Peder Østermark Andreasen har man modtaget garantier fra selskabet East-West Denmark om, at kortet vil være landsdækkende fra 2012. Samtidig har bestyrelsen indført bødekrav og løbende kontroller som sikkerhed for, at projektet holder sig på sporet.

East-West Denmark Aps ejes af konsulentvirksomheden Accenture og franske Thales. Sidstnævnte har leveret rejsekortsystemer i andre lande.

Skrevet af Flemming Juul