Ny butik i Københavns Lufthavn

cph transithal etonLUFTHAVNE: Det svenske skjortefirma Eton har netop åbnet i lufthavnens transithal. Her har også Lagkagehuset og Joe & The Juice fået deres andet udsalgssted.

Den første Eton-butik åbnede i Sverige i 1928, skabt af Annie og David Pettersson. Nu er Eton netop flyttet ind i Københavns Lufthavn på Nytorv mellem Terminal 2 og 3.

”I 2012 så vi stigning blandt de rejsende i antal mænd og i forretningsrejsende. Åbningen af Eton-butikken på Nytorv er et godt eksempel på, hvordan vi optimerer vores miks af butikker og varemærker, så det matcher de rejsendes behov,” siger Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør i Københavns Lufthavn.

Eton-butikken har ud over skjorter også et sortiment af slips, lommetørklæder, manchetknapper, tørklæder, armbånd og butterfly. Etons produkter forhandles i 40 lande verden over i omkring 50 Eton butikker og hos over 1.200 andre forhandlere.

Transithallen i Københavns Lufthavn har fået to nye butikker, idet Lagkagehuset og Joe & The Juice har åbnet deres anden butik i lufthavnen, denne gang i Terminal 3.

Joe & The Juice har får for første gang salater på menukortet – og en app i støbeskeen, så man fremover kan forudbestille og afhente sit måltid inden afgang.

Lagkagehuset tilbyder som noget nyt også sandwich og salater.