Ny CEO for Malév

Generalforsamlingen i det nationale ungarske flyselskab har godkendt bestyrelsens indstilling af Lóránt Limburger som fungerende CEO.

 

Han kommer fra posten som CEO for Malév Ground Handling, som siden hans ansættelse i 2007 år for år har præsenteret bedre resultater.

 

Hans karriere startede i Malév i 1993 som salgschef for ground handling, hvorefter han overtog posten som  traffic director. I 2004 flyttede han til Budapest Airport som leder af ground handling direktoratet og fra 2005 som general manager for Budapest Airport Handling Kft.

 

Skrevet af Flemming Juul