Ny Disney-film tager afsæt i Norges natur

disney norge frost filmTURISME: Walt Disneys nye animerede spillefilm, Frost, er inspireret af Norges natur – den får premiere i danske biografer 25. december.

Samarbejdet mellem VisitNorway og Disney har den animerede familiefilm Frost som omdrejningspunkt. I filmen indgår betagende kulisser inspireret af Norges natur, kultur og traditioner. Det er et markedsføringssamarbejde med formål at øge antallet af turister til Norge og skabe interesse for filmen.

I filmens manuskript omtales dramatiske kulisser, sne- og isdækkede fjelde med eventyrslotte. Filmmagerne fra Walt Disneys tegnestuer indså hurtigt, at Norge havde det hele.

I opbygningen af det fiktive rige Arendal refererede filmmagerne til Norges karakteristika, herunder fjorde, fjelde og stavkirker. Filmens skabere var også inspireret af den traditionelle norske folkedragt.

“Dette er en fantastisk måde hvorpå vi kan markedsføre Norge som en vidunderlig turistdestination,” siger Per-Arne Tuftin, direktør i VisitNorway. “Vi håber, at vores bidrag til filmens bagtæppe vil medføre, at folk i alle aldre vil blive inspireret til at besøge Norge og udforske dette smukke land i mange år fremover.”

Filmen har, naturligvis, egen hjemmeside: disney.com/frozen