Ny ferieby ved Legoland

legoland-feriebyLegolands firestjernede hotel får selskab af nye og enklere overnatninger med en ny ferieby, som rummer både campingplads, hytter og vandrerhjem blot 450 meter fra parken.

For et år siden overtog Legoland driften af vandrerhjemmet Legoland Village og den tidligere FDM-campingplads. Nu åbnes de efter behørig renovering som Legoland Holiday Village, der tilføjer 2.500 sengepladser til hotellets 1.000, skriver bt.dk.

Den nye ferieby har plads til campinggæster med telt eller campingvogn, men byder også på en indianercamp, med 25 tipier til udlejning og 48 af de i alt 60 hytter indrettet med cowboy-tema. Vandrerhjemmet tilbyder 48 piratværelser.

“Gamle vognhjul, tønder og legofigurer pryde gadebilledet i Legoland Holiday Village, og giver en fornemmelse af det vilde vesten. På vandrerhjemmet breder piratstemningen fra de syv have sig til både værelser og restaurant, hvor gæsterne betjenes af pirater,” siger Søren Dalhof, direktør for Legolands hotel og ferieby.

Legoland har sæsonåbning lørdag den 5. april.