Ny ledelse i Iceland Express

Selskabet har fået en kapitaltilførsel på 8,1 millioner Euro, der skal være med til at strømline Iceland Express.

 

Selskabet skal reorganiseres og fokuserer på kernekompetencen ’At bringe passagerer billigt til og fra Island med det højeste mulige serviceniveau’. Iceland Express har også udnævnt Thorunn Reynisdottir til ny kommerciel direktør og Gunnar Mar Petersen til ny finansdirektør.

 

Iceland Express vil i den kommende sæson koncentrere sig om de europæiske flyvninger og holde pause med de transatlantiske flyvninger til USA og Canada.

 

Til denne opgave er indgået en aftale med Holidays Czech Airlines, der skal varetage flyvninger til og fra Island.

Skrevet af Flemming Juul