Ny profilering af Grønland

Med ny information og nye hjælpeværktøjer, er det blevet lettere at vælge årstid og oplevelser når der planlægges en tur til Grønland. Et oplevelses-barometer hjælper med at lægge niveauet for, hvor ekstrem ferien skal være.

 

Alle der drager nordpå til Grønland, har en trang til at opdage og udforske. Det gjalt de første inuitter og senere europæere der bosatte sig, store opdagelsesrejsende som Robert Peary og Knud Rasmussen, og det samme gælder nutidens turister.

 

Derfor er Grønlands Turistråds nye branding strategi blandt andet en opfordring til at blive pionerer. Med kun 57.000 indbyggere og nogenlunde det samme antal årlige turister på et areal på størrelse med Vesteuropa, får besøgende i Grønland nemt opfattelsen af at være de første, når de nyder udsigten fra et af Grønlands mange uberørte steder, – og måske er de det rent faktisk.

 

Mange nye flotte fotos og film, viser Grønland som det miks af nyt og gammelt, et moderne samfund er i rivende udvikling, med ståsted i stærke traditioner. Her kan man sagtens opleve en pige i nationaldragt tjekke Facebook på sin iPhone, samtidig med hendes mor i nye outdoor jeans flænser en sæl, som faderen der til hverdag er IT konsulent, har skudt på en weekendsejlads.

Skrevet af Flemming Juul