Ny rejsemesse midt i Stockholm

Stockholm Travel Show afvikles den 24.-26. oktober i Gallerian på Hamngatan og bliver den store gratis fornøjelse i Stockholm de tre dage.

Messen får forbrugerfokus men presse, rejsearrangører og branchens øvrige aktører inviteres som gæster.

”Forskellen fra den traditionelle messe er, at vi kommer til forbrugerne og tilbyder en oplevelse ud over det sædvanlige helt gratis. Vi har allerede udstillere bookede og er åbne for nye samarbejder og partnerskaber. Vi regner med et halvt hundrede udstillere – alle på Gallerians gågade i gadeplan,” siger Martin Ahlberg fra FIN-S Marknad och Kommunikation som står for messen.