Ny rekordmåned i Aalborg Lufthavn

2019/08/defaultmain.jpgLUFTHAVNE: August 2013 blev den bedste august måned i lufthavnens historie med vækst inden for alle trafikgrupper.

129.332 passagerer rejste til og fra Aalborg Lufthavn i august. I forhold til august 2012 er der tale om en stigning på 14,1 procent.

Som det har været tilfældet i efterhånden mange måneder, fortsætter tendensen med kraftig vækst i udenrigstrafikken. Der er tale om stigning på 27,3 procent i forhold til samme måned sidste år. Således rejste 30.230 i august 2013 mod 23.748 i august 2012.

Chartertrafikken følger samme kurve og er steget med 23,5 procent, idet 28.040 passagerer rejste til og fra sydens sol i august 2013 mod 22.704 i august 2012.

Indenrigstrafikken viser fin fremgang på 6,2 procent i forhold til samme måned sidste år.