Ny sikkerhedskontrol dyrere end ventet

Når Københavns Lufthavne i dag fremlægger årsregnskab vil det fremgå, at den nye sikkerhedskontrol blev markant dyrere end de 195-200 mio. kr., som lufthavnen oprindelig har meldt ud.

”Det er rigtigt, at byggeriet blev dyrere end ventet. På grund af børsreglerne kan vi dog ikke oplyse, hvor meget dyrere, før vi fremlægger årsregnskab på mandag (i dag, red.),” siger Bente Kornbo, kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavne.

Hun forklarer budgetskreddet med, at lufthavnens førsteprioritet var at få den nye sikkerhedskontrol færdig, før den massive sommerferietrafik satte ind. Og da det kort før sommerferien ikke så ud til, at byggeriet ville være nå i målt, valgte lufthavnens ledelse at tilføre ekstra ressourcer, så der kunne sættes turbo på under byggeriet af sikkerhedskontrollen.

 

(Berlingske Tidende, d. 18. februar, 2008)

Skrevet af