Ny tysk bane halverer rejsetid til Hamborg

femern projektRejsetiden med tog mellem København og Hamborg reduceres 2028 fra de nuværende fire timer og 45 minutter til to og en halv time.

Det er forventningen, efter finansudvalget under den tyske forbundsregering har indstillet til opgradering af jernbanenettet på den tyske side af Femern Bælt. Opgraderingen er led i det samlede Femern-projekt.

Reduktionen i rejsetiden får stor betydning for det danske forretningsliv, der opererer på det tyske marked, vurderer adm. direktør i Dansk-Tysk Handelskammer, Reiner Perau: ”Tyskland er Danmarks største handelspartner, og i det forhold er infrastrukturen meget vigtig. Jeg forventer, at det giver et boost til samhandelen – især mellem region København og region Hamborg”.

De tyske planer består af opgradering af jernbanestrækningen fra Puttgarden til Lübeck, så det kan køre op til 200 kilometer i timen på strækningen.