Ny udvidelse i Aalborg

En ny udvidelse, der vil forøge arealet med en tredjedel, skal behandles på et bestyrelsesmøde den 15. februar, hvor der er lagt op til en godkendelse af en byggeplan til 100 millioner kroner, skriver epn.dk.

Ifølge lufthavnsdirektør Søren Svendsen er der pres på både parkeringspladser, gates, security, spiseområder og flere andre ting i lufthavnen, som forventer fortsat fremgang i den kommende tid.

Ifølge nordjyske.dk er det først og fremmest den rekordstore udvikling af indenrigsflyvningen, der har skabt ekstra pres på faciliteterne.

Ud over udvidelse af selve lufthavnen er der planer om et lufthavnshotel med 120 værelser og med plads til 500 konferencegæster.

Skrevet af Flemming Juul