Ny vækst for Norwegian

Norwegian B737-800 i SalzburgFLYSELSKABER: Lavprisselskabet havde 2.304.506 passagerer i juni – en stigning på 21% i forhold til juni sidste år. Belægningen var på 82,5%.

RPK steg med 45%, mens ASK steg med 39%. Belægningen på 82,5 var 2,9 procentpoint bedre end for et år siden.

”Det er glædeligt, at vi fortsat fylder flyene selv med en kraftig kapacitetsvækst. Samtidig fortsætter vi med at tiltrække nye kunder uden for Skandinavien, hvilket er i tråd med vores internationale strategi,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

I juni fik Norwegian leveret en Boeing 737-800 og en B787 Dreamliner. Selskabet får i alt leveret 14 B737-800 og fire B787 Dreamlinere i 2014.