Flere eksplosioner ramte tidligt fredag forskellige områder i Thailand. Hua Hin og Phuket er blevet ramt. I Hua Hin er der sket to eksplosioner.
”Tvillingebomber ved et tempel har dræbt én og såret tre andre”, siger Sutthipong Klai-udom, distriktschef i Hua Hin, til Reuters. De to bomber kommer efter, at populære Hua Hi, også torsdag blev ramt af to eksplosioner. Her blev én person dræbt og mindst 19 såret.
Længere mod syd i Surat Thani-provinsen har der også været to eksplosioner fredag morgen. Ifølge provinsens guvernør var den første gemt i en blomsterkumme foran en politistation. Den kostede en mand livet.
Desuden har der fredag morgen også været to eksplosioner på ferieøen Phuket. Den første sprang nær et politiskur og sårede en mand. Den anden cirka 300 meter væk og sårede ingen. Phuket er et af de mest populære rejsemål for danskere i Thailand.
Ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice er ingen danskere kommet noget til ved eksplosionerne i Thailand.
Samlet er der sket mindst otte eksplosioner i Thailand de seneste 24 timer. Juntachef og premierminister Prayut Chan-o-cha har beordret flere sikkerhedsstyrker på gaden.
Han mener, at de mange bomber er et forsøg på at destabilisere Thailand, der siden 2014 er blevet styret af
I alt er fire blevet dræbt ved eksplosionerne det seneste døgn. Ingen har taget skylden for angrebene.
Udenrigsministeriet opfordrer til, at man følger situationen nøje gennem lokale medier og desuden udviser forsigtighed. Rejsevejledningen er dog ikke blevet skærpet yderligere efter angrebene, men alle rejsende til Thailand opfordres til at registrere sig på Danskerlisten og opfordres til at følge myndighedernes anvisninger nøje. Rejsende bør medbringe billedlegitimation alle steder, idet man ved thailandsk lov skal kunne legitimere sig.

STANDBY.DK Nyt om rejser

