Nye emner for pakkerejsen

Det fastslår rejsekonsulent virksomheden Tourism Intelligence International, som overvåger rejsemønstre overalt i verden.

 

Selskabets adm. direktør Auliana Poon fastslår, at rejseudbydere bør sætte sig bedre ind i de ’nye markeder’ og deres behov: 

“De nye markeder vil vise vejen ud af den økonomiske krise. Hvis man sammenligner de gamle og de nye markeder, er de gamle markeder kendetegnet ved lav vækst, langsom udvikling og en aldrende befolkning, mens de nye markeder er præget af unge, dynamiske og velhavende befolkning, og det er dem, der vil hjælpe turistbranchen frem igen”.

 

”I gamle dage kom folk hjem fra ferie og fremviste deres solbrændthed som bevis å, at de havde været borte. I dag ønsker de rejsende at komme hjem med resultater afindkøb, som viser, de er velhavende og har hentet status ved at rejse”. 

 

”Mange af de nye rejsende kunne ikke rejse tidligere fordi deres regeringer ikke tillod det. I dag er de ivrige efter at se andre kulturer, shoppe i nye omgivelser og opnå den status, som det medfører”.

 

”Kineserne har kun én eller to ugers ferie om året, men hvis de havde fem eller seks uger, ville der ikke være tilstrækkeligt med hoteller i verden til at rumme dem. Det er vigtigt, at turistbranchen gør en indsats for at leve op til de krav, som de nye turister stiller. For eksempel rejser indiske turister ofte med deres egen kok, fordi de ikke kan få den mad, de ønsker, hvor de kommer frem”.

 

Hun nævner også det faktum, at der for eksempel i Kina er 253 millioner internetbrugere og flere mobiltelefoner end fastnetapparater, så det er vigtigt at vælge tilgængelige markedsføringskanaler, der svarer til det marked, man henvender sig til.

 

Skrevet af Flemming Juul