Nye fartbump i betalingsanlægget

Farthinder_02_1000x500De fleksible fartbump Actibump ser ikke ud af noget men ligner blot en metalplade i vejbanen, men hvis en bil kører hurtigere end tilladt, åbner fartbumpet en kant, som bilisten kommer til at mærke.

Ved den tilladte hastighed, sker der intet. Det er fordelen ved bumpet, som på Øresundsbron sørger for, at kun dem, der kører for hurtigt, oplever fartbumpet, og ingen andre.

Fartbumpet blev installeret i fire bizz-baner i 2014. Siden er antallet af kørsler med for høj hastighed mindsket med 95%. Nu installeres fartbumpet i samtlige baner i retning mod Danmark. Det sker i forbindelse med ombygning af betalingsanlægget.

”Alle køretøjer vil kunne køre i alle baner efter ombygningen. På den måde behøver pendlere ikke at blive klemt ind i de fire baner, som er åbne for køretøjer med bizz. Det vil reducere køerne i myldretiden”, siger Johan Nord, projektleder for ombygningen af betalingsanlægget.