Nye helikoptere til Atlantic Airways

AW139-Helikopter-800x525

Atlantic Airways har bestilt to AW 139-helikoptere – her er typen i aktion for britiske Royal Navy.

Det færøske flyselskab har netop bestilt to nye og bedre helikoptere – forleden kom også ordre på en større Airbus A320.

Atlantic Airways vil købe to nye Augusta-Westland AW 139-helikoptere. De vil give en betydelig opgradering af helikopterberedskabet og ruteflyvningen på Færøerne, oplyser selskabet. De nye helikoptere lander efter planen i første halvdel af næste år.

De nye helikoptere afløser de to 20 år gamle Bell 412, som indgår i Færøernes helikopterberedskab og ruteflyvningen mellem øerne.

AW 139’erne kan flyve til den færøske 200 sømils territorialgrænse, hvor de kan arbejde i redningsaktioner i 30 minutter. Til sammenligning kan Bell 412 kun flyve ud på 127 sømil, hvis de skal arbejde i 30 minutter.

I nødsituationer og under sygetransport har AW 139 plads til to bårer, to besætningsmedlemmer (ud over de to piloter) i kabinen og fire passagerer, mens Bell 412 har plads til en båre, to besætningsmedlemmer i kabinen og tre passagerer.

Ved passagerflyvninger på Færøerne med helikoptere, får AW 139 plads til 15 rejsende, mens Bell 412 har plads til ni. AW 139 har ”super silent kabiner,” hvis støjniveau svarer til det på et passagerfly. Det er derfor ikke nødvendigt med høreværn, som er stærkt nødvendigt på Bell 412.

De nye helikoptere får også den avancerede RNP-teknologi, der bruges på Atlantic Airways’ Airbus-fly og som gør det muligt at flyve lavere og i dårligere sigtbarhed end i dag.

”De nye helikoptere bliver et stort fremskridt for Atlantic Airways’ helikoptertjeneste, da de gamle helikoptere nedgraderes i takt med, at nye og strengere regler træder i kraft. Med AW 139 får vi moderne helikoptere til fremtiden,” siger Jørgen Holme, koncernchef i Atlantic Airways.

Atlantic Airways og Airbus indgik forleden aftale om, at selskabet køber en Airbus A320 til levering i slutningen af 2016. Flyet skal bruges på hovedruten mellem Færøerne og Københavns Lufthavn og får en klasse med plads til 168 passagerer – 24 mere end de tre Airbus A319, selskabet har i dag.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.