Nye hotelkæder til Danmark

De internationale hotelkæder vil i højere grad blive en del af bybilledet i de større danske byer i de kommende år, mener Martin Dyrholm, teamleder hos Colliers Hans Vestergaard ifølge business.dk.

 

Men det bliver udelukkende nogle af de store hoteller, som kommer i de internationale hotelkæders søgelys, mener han.

 

Han mener ikke, de små hoteller under 100 værelser har de internationale kæderes opmærksomhed. Han spår de store kæder som Intercontinental, Holliday Inn og Four Seasons en fremtid i Danmark, og han skønner at deres gode navne vil være med til at tiltrække flere turister og forretningsfolk.

 

Skrevet af Flemming Juul