Nyt Danhostel midt i København

Byhuset på Vandkunsten får 300 sengepladser, lounge og reception, samt en café der åbner mod gadelivet udenfor.

Konceptet er det første af sin art i Norden, når kunst og kultur bliver integreret i hostel ideen. Ejerne har visioner om et internationalt mødested for kunstnere, turister og københavnere, der skal kunne opleve storbyens kulturliv på tæt hold.

 Bag det nye koncept står Viggo Jensen og Jesper Elkjær, der sammen med en investorgruppe har investeret i ombygning af ejendommen.

”Danhostel Copenhagen Downtown skal være vort bidrag til Københavns Kommunes vision om en Metropolzone i byen. Vi er anderledes fordi vi satser på kultur, kunst og atmosfære frem for roomservice og dyre værelser. Her vil være uformel kunst og kultur, events og udstillinger, og vi tilbyder overnatning for 165 kr. så København ikke blot er forbeholdt velbeslåede turister”, hedder det. 

Skrevet af