16.000 rejsebureauer med mere end 50.000 kontorer i Europa, Nordamerika og Asien er tilsluttet Expedias partner program, Travel Agencies Affiliate Programme (TAAP), som har eksisteret siden ??2002, og nu inviteres danske rejsearrangører til at deltage. Initiativet er en vigtig del af Expedias ambition om at blive det førende online-rejsebureau i de nordiske lande.
Via Expedias booking-site kan rejsebureauer få adgang til et globalt netværk af hoteller, flyselskaber og biludlejningsfirmaer i 34 lande. Det store udbud giver forbedrede indtjeningsmuligheder, idet bureauerne får provision af alle reservationer.
"Vores partnere vil være i stand til at tilbyde de samme lave priser som vi gør på Expedia.dk. På den måde kan de tiltrække de fleste web-kyndige forbrugere, "siger Diego Pedrani, direktør for TAAP.
I programmet indgår også service og telefonisk support til selve bookingsystemet, leveret af Discover The World.
Rejsebureauer i Danmark som indgår partnerskab inden udgangen af 2011 betaler ikke indmeldelsesgebyr, og får yderligere 2% ekstra provision på alle ’særpris’-reservationer i stedet for normalt 10%.

STANDBY.DK Nyt om rejser

