Nyt liv til Concorden

concordeClub Concorde har skaffet tilstrækkelig kapital til at sat et eksemplar af overlydsflyet Concorde i flyvedygtig stand og genoptage flyvningen som stoppede i 2003, skriver The Telegraph.

Concordeklubben består af blandt andre piloter, teknikere og vedligeholdelsespersonale med erfaring fra det fransk-britiske fly, der fløj sin første kommercielle flyvning i 1976.

Totalt har Club Concorde kunnet indsamle små to milliarder kroner til to forskellige projekter. Omkring 500 millioner skal bruges på køb af den Concorde, der står i Orly lufthavnen i Paris. Det skal fragtes til en platform på Themsen i London for at blive en turistattraktion, der blandt andet serverer mad fra de menu’er, som passagererne blev tilbudt dengang.

De resterende 1,5 milliarder kroner skal gå til køb og restaurering af yderligere en Concorde, som i dag står på lufthavnen Le Bourget i Paris.

Det er målet, at flyet skal gå i luften i 2019 – 50 år efter den første testflyvning. Siden skal flyet benyttes til opvisninger og specialture med passagerer. Det er også planen at bruge det til udlejning til virksomheder og til privat charter, skriver travelreport.se.