Nyt medlem af Classic Hotels

Hotel Randers får nu udvidet sit kundegrundlag til hele landet – og udlandet med for den sags skyld, da hotellet som medlem af Danske Kroer & Hoteller bliver en del af et netværk med gennemslagskraft på både ferie- og erhvervsmarkedet.

 

”Vi har store forventninger til samarbejdet med Classic Hotels, som har 26 kvalitetshoteller over hele landet, og er i familie med 66 andre kroer og hoteller under navnene City Hotels og Dansk Kroferie. Konceptet bygger på et fortræffeligt salgs- og markedsføringskoncept”, siger hoteldirektør Sven Nørskov Eskildsen.

 

”Vi er utrolig stolte over at kunne byde Danmarks ukronede hoteldronning Sonja Mathisen og hendes hotel velkommen. Vi har længe ønsket at kunne tilbyde vores gæster en overnatningsmulighed i Randers og med Hotel Randers, er det det bedste, der kunne ske. Vi er helt sikre på, at vores gæster på både erhvervsmarkedet samt feriemarkedet vil tage godt imod dette unikke hotel”, siger direktør Jørgen Christensen, Danske Kroer & Hoteller.

 

Classic Hotels og Danske Kroer & Hoteller kommer med Hotel Randers op på 92 medlemmer, og der kommer flere til i den kommende tid, hvor man venter 3-4 nye medlemmer de kommende 2-3 uger. Behovet for at tilhøre et kædesamarbejde har aldrig været større og vores koncept ser ud til at virke og tiltrække både gæster og hoteller.

 

Skrevet af Flemming Juul