Nyt skirejsebureau

”Vi har fået en del henvendelser om skirejser gennem årene”, siger Claus Andersen, indehaver af Ans Rejser. ”Lysten til at gå ind på markedet har været der længe, og nu skal det altså være”.

 

Ans Skirejser har taget skirejser til Norge på programmet. Der er tale om destinationer i Gudbrandsdalen som Hafjell, Kvitfjell, Gålå, Wadahl, Fefor og Høvringen.

 

Ans Skirejser tilbyder et bredt udvalg af overnatningsmuligheder. Gæsterne kan vælge mellem hoteller, højfjeldshoteller, hytter og lejligheder. Der tilbydes både bus- og Kør-Selv-rejser.

Skrevet af Flemming Juul