Ø-hop i det sydfynske øhav

hjortoboenEn ø-hop-færge, som i det græske øhav, bliver nu en realitet i det sydfynske øhav. Turister kan fra slutningen af juni besøge Hjortø, Skarø, Drejø og Avernakø med samme færge.

”Vi vil gerne vise vores fantastiske øhav og skønne øer til så mange som muligt. Det er synd, at ikke flere kommer ud på øerne”, siger Sif Emdal, maritim administrator i Svendborg Havn. Initiativet kommer fra Svendborg Havn, Faaborg Turistbureau og Naturturisme, skriver dr.dk.

Foreløbig skal den nye ø-hop-rute testes i sommeren i 2016. Båden, Hjortøboen, der dagligt sejler til Hjortø, skal forbinde de fire sydfynske småøer. Prisen for at hoppe mellem øerne er 100 kroner.

Sif Emdal, håber, at den nye rute bliver så stor en succes, at man på sigt kan få en større færge.