Øget trafik og indtjening for Øresundsbron

Foto: News Øresund.

Foto: News Øresund.

Trafikken på Øresundsbron steg med 4,1% i første kvartal 2016. Det finansielle resultat blev 213 millioner kroner – en forbedring med seks millioner kroner sammenlignet med samme periode sidste år.

Øresundsbro Konsortiet konstaterer, at trafikken fortsætter med at stige. I første kvartal er stigningen på 4,1%. Bustrafikken steg med 16,9% og øvrig erhvervstrafik med 5,8% procent.
Fritidstrafikken med BroPas steg med 12,8% sammenlignet med samme periode sidste år. Der har været fremgang med SmutTursrabatten, samt aktiviteter og tilbud i Club BroPas.

Indtægter fra vejtrafikken steg fra 245 millioner til 263 millioner kroner i årets første kvartal. Det er en stigning med 18 millioner kroner sammenlignet med samme periode sidste år. Resultatet før renter blev 259 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 11 millioner.

Øresundsbro Konsortiets renteudgifter steg i perioden fra 35 til 46 millioner kroner. Stigningen skyldes ekstraordinært lave renteomkostninger i 1. kvartal 2015, forårsaget af meget lave inflationstal.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.