Offentlig-privat konference om dansk turisme

Hvordan kan regeringens nye turismestrategi skabe vækst og nye arbejdspladser i dansk turisme? Det vil aktører på turismeområdet komme med konkrete bud på, når Turismepolitisk årsmøde afvikles den 20. januar.

I september sidste år lancerede regeringen sin turismestrategi. Nu mødes 250 repræsentanter og interessenter til en konference, hvor offentlige og private aktører i fællesskab vil finde bud på, hvordan den nationale turismestrategi kan føres ud i livet.

Det sker fredag den 20. januar kl. 10.00 – 14.00 i Københavns Lufthavn, Vilhelm Lauritzen Terminalen.

Blandt konferencens emner er digital markedsføring, lokal succes gennem styrket offentlig-privat samspil og destinationsudvikling.

Gæsterne på scenen er bl.a. regionsrådsformand Stephanie Lose, direktør Ulla Tofte (M/S Museet for Søfart), borgmester Erik Buhl (Varde), Annette Sørensen (VisitNordsjælland), erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V) og engelske Mike Matthews, hotelejer og formand for Shrewsbury Business Improvement District.

Arrangørerne er Danske Regioner, VisitDenmark, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Kommunernes Landsforening og Turismeerhvervets Samarbejdsforum.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.