Øksnehallen skal have ny forpagter

øksnehallenDGI-Byens forpagtningsaftale om at drive Øksnehallen udløber – derfor søger Københavns Kommune nu bud på en mulig ny forpagter.

Det er Københavns Kommunes ejendomsselskab Københavns Ejendomme, der igennem Colliers International Danmark, sætter Øksnehallen i udbud.

Øksnehallen, der åbnede som kvægtorv i 1901, har siden 1996 været anvendt som udstillings- og konferencerum.

I dag er DGI-byen forpagter af den over 100 år gamle hal, og igennem de sidste 10 år har de 5.000 kvm store lokaler været ramme for en bred vifte af arrangementer.

Budfristen er 30. september kl. 12 og skal gælde en forpagtningsaftale fra 2015-2024.