Oliepris sætter ny rekord

Olieprisen satte ny rekord natten til i dag, og blev handlet til 144 dollar pr. tønde. Og børshandlere i både USA og Asien vurderer det som sandsynligt, at prisen kommer op på 150 dollar i løbet af kort tid.

Det var et uventet fald i de amerikanske olielagre, der udløste det seneste prishop, ifølge flere analytikere i kombination med den svage amerikanske dollar.

Alverdens transportvirksomheder, herunder flyselskaber og passagerrederier, lider allerede i dag under den høje oliepris. På brændstofpriserne betyder den høje oliepris prishop på op mod 75 % i løbet af de seneste otte måneder, ifølge kilder, Stand By talte med i går onsdag.

Skrevet af Webredaktionen