Olieprisen dødsdømmer lavprisfly

Den kraftige advarsel kom efter selskabets aktier faldt med mere end fire points, da olieprisen steg yderligere og nærmede sig USD 120.

 

”Lige nu er der omkring 50 lavprisselskaber på det europæiske marked, hvilket er helt absurd”, siger Francois Bacchetta, managing director for easyJet i Frankrig.

 

Om ganske få år vil der højst være tre eller fire af os tilbage på markedet”, hævdede han i forbindelse med easyJets åbning af en ny rute mellem Toulouse og Lyon.

 

De traditionelle flyselskaber har introduceret brændstoftillæg oven i billetpriserne for at imødegå de stigende priser.

 

”Hvis vi skulle gøre noget tilsvarende og inddække de øgede brændstofomkostninger, skulle vi sætte billetpriserne i vejret med 10%, hvilket ville betyde et fald i load factor fra 85 til 60%, og det ville betyde, at hele lavpriskonceptet skulle omdefineres".

 

De mest konkurrencedygtige selskaber, som for eksempel Ryanair eller vi selv, kan overleve sammen med et selskab i Tyskland og måske endnu et europæisk selskab. De øvrige må lukke eller forsøge at redde sig ved at fusionere", siger Francois Bacchetta.

Skrevet af web-redaktionen