Olsen-banden får eget univers i filmstudie

olsen-bandenNationalklenodierne Egon, Benny og Kjeld får fredag sammen med Yvonne, Børge og de øvrige folkekære karakterer deres eget univers, når Nordisk Film åbner en ny, permanent udstilling.

De får plads i verdens ældste filmstudie hos Nordisk Film i Valby, hvor filmene blev optaget for snart 50 år siden, og udstillingen indvies på fredag, skriver politiken.dk.

Den første Olsen-banden-film kom i 1968, den sidste i 1998, og der er blevet plads til kendte genstande som Yvonnes margueritkjole, Egons bowlerhat, Kjelds jordemodertaske, et Franz Jäger-pengeskab, den røde kuffert og Bennys dims, der kan bruges til at dirke enhver lås op.

I udstillingen kan man bl.a. gå opdagelse i Dynamit Harrys skur i Sydhavnen, slå et smut forbi kriminalkommisær Jensens kontor eller besøge Yvonnes dagligstue og flere af de andre ikoniske kulisser.

Weekenden står i det hele taget i Olsen-bandens tegn. Lørdag er det nemlig 40 år siden, den mest populære film af alle, ‘Olsen-banden ser rødt’, fik premiere. Jubilæet bliver markeret af den danske Olsen Banden-fanklub med en særlig rundvisning i Det kgl. Teater.

Åbning af Olsen-banden-univers sker den 30. september på Mosedalvej i Valby.