Omfattende udbygning af Helsinki Airport

helsinki planFinavia Corporation, driftsselskabet for Finlands lufthavne, starter et stort udviklingsprogram for Helsinki Airport.

Formålet er at sikre de optimale flyforbindelser mellem Finland og resten af verden kan opretholdes når passagertallet som forventet runder de 20 millioner omkring 2020.

Udviklingsprogrammet skal fukusere på øgede check-in og transit kapacitet, samt forbedrede trafikforhold. “Passagererne vil ikke acceptere forhindringer og forventer hurtig transfer, top-service og et væld af oplevelser. I vores konkurrencefyldte branche er en lufthavns succes afhængig af disse faktorer og de kommer også i fokus i Helsinki Airport. Hver tredje flypassager vælger sin flyrute på basis af transit-lufthavnen”, siger Kari Savolainen, Finavias CEO.

Tidligere investeringer har gjort Helsinki Airport til et større transit hub mellem Asien og Europa og øget kapaciteten til 15 millioner passagerer om året, men yderligere lufttrafik vil skabe trafikpropper.

Det skønnes, at omkring 20 millioner passagerer vil benytte lufthavnen i begyndelsen af 2020rne og arbejdet med udvidelsen starter i 2014. De samlede udgifter er beregnet til 900 millioner Euro – 6,7 milliarder kroner.

Det vil give en beskæftigelse på 14.000 personår og med den stigende passagermængde frem mod 2020, skønnes det at give arbejde til yderligere 5.000 personer i lufthavnen.

Der lægges ud i Terminal 2 med forbedringer i check-in arealet. Anlægget af den nye infrastruktur skal starte i 2015 og der overvejes opførelse af en satellitterminal i forbindelse med Terminal 2.

Desuden skal der skabes udvidet security-kapacitet, udvidelse af kongresområdet og automatisk check-in og baggage drop. Der skal skaffes flere standpladser til interkontinentale fly og forbedret flow mellem ankomster og afgange i Terminal 2, som skal udvides og have flere p-pladser.