One Point Entry har succes med delegationer

For eksempel vindkraft tiltrækker mange udenlandske studiegrupper til Greater Copenhagen. Foto: News Øresund

Antallet af forespørgsler til One Point Entry – Greater Copenhagens fælles modtagelse af udenlandske delegationer til regionen – steg i fjor med 15%. Majoriteten er gået til Danmark, men der blev også oprettet en skånsk afdeling.

”Vi har oplevet vækst og haft flere forespørgsler fra flere interesserede. Om det siden fører til, at flere besøg går gennem os, eller om interessen stiger, kan jeg ikke sige noget om”, siger sekretariatschef Jakob Norman-Hansen på One Point Entry til News Øresund.

I alt tog sekretariatet, som drives af Copenhagen Capacity og Københavns Kommune, imod 308 forespørgsler fra forskellige delegationer i 2016, 15% flere end i 2015. Det resulterede i ca 250 faktiske studiebesøg.

Langt de fleste forespørgsler – cirka en femtedel – kom fra Kina. Derefter var interessen størst fra Skandinavien og de øvrige europæiske lande, men der kom også forespørgsler fra USA og et antal asiatiske lande, samt nogle fra Sydamerika og Afrika – i alt fra 40 lande.

”Kina er et fokusområde for os, og vi har ansat personale, som talar kinesisk og kan hjælpe med at screene forespørgslerne”, siger Jakob Norman-Hansen.

Vindkraft og bæredygtig udvikling var det, som hovedsageligt tiltrak interesse fra de udenlandske delegationer, men Jakob Norman-Hansen nævner også pleje, levnedsmidler og design.

Fra og med september samarbejder One Point Entry i København med en nystartet afdeling af virksomheden i ’Invest in Skåne’.

”Når vi får forespørgsler kan vi nu behandle dem sammen og når det er interessant at vise noget i Skåne for en delegation, kan vi lægge det ind i programmet. Det er udmærket, for der kommer delegationer, som vil besøge begge sider. De synes også, det er god service og professionelt, når vi kan koordinere et besøg i to lande”, siger han.

I 2017 er det målet, at 15 kommuner skal have besøg via One Point Entry. Desuden skal 50 virksomheder, sammenlignet med 27 i 2016, drage nytte af besøgene. Ti delegationsbesøg skal være fælles over Øresund.

”Vi synes det er meget relevant at starte samarbejdet over Øresund på dette område, for det er så meningsfuldt. Det er et område, hvor vi kan starte samarbejdet på et praktisk, konkret niveau og skabe vækst for vores virksomheder”, siger Jakob Norman-Hansen til News Øresund.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.