Oneworld skifter terminaler i Heathrow

Omlægningerne, som skal være helt på plads i 2009 sættes i gang af flertallet af British Airways flyvninger, som fra næste måned vil foregå fra den nye Terminal 5.
De otte selskaber står for over halvdelen af Heathrows trafik med omkring 35 millioner passagerer og med 700 afrejser og ankomster hver dag. I det hele taget skifter 50 af Heathrows 90 flyselskaber terminal indenfor den kommende tid.

British Airways flytter 90% af sine operationer til Terminal 5 i marts og april, mens de resterende 10% flytter til Terminal 3, som ligger nærmest Terminal 5 i september.
 
American Airlines, Cathay Pacific, Japan Airlines og Royal Jordanian har allerede plads i Terminal 3. Finnair flytter til Terminal 3 fra Terminal 1 og Iberia fra Terminal 2 i september fulgt af Qantas fra Terminal 4 i starten af 2009.
 Terminal 3 er under omfattende modernisering og der indrettes bedre muligheder for passagerer og bagage, der skal transporteres mellem de to terminaler. Transfertiden mellem de to terminaler sættes betydeligt ned til gavn for oneworld-medlemmerne, mens transfertiden fra Terminal 5 til de øverige terminaler øges.

Skrevet af