Open skies-aftale træder i kraft

En række af de værste forhindringer for den fri konkurrence i luften over Atlanten bortfaldt i går, da den såkaldte ”Open Skies”-aftale mellem USA og EU trådte i kraft. Den nye aftale betyder, at europæiske luftfartsselskaber for første gang kan flyve frit fra et hvilket som helst sted i EU til et hvilket som helst sted i USA.

I især Heathrow Lufthavn resulterer den nye aftale i forandringer, skriver Politiken, søndag. Hidtil har blot fire selskaber siddet på samtlige transatlantiske slots, men som en del af aftalen er dette system blevet erstattet af fri konkurrence, hvor slots går til højestbydende. Nu myldrer nye selskaber ind, og Air France åbner en rute fra London til New York. British Airways har svaret igen med planer om at åbne en tilsvarende rute fra Paris.

Også i Københavns Lufthavn vil man udnytte mulighederne i den nye aftale.
”Det, man ser nu, er giganternes kamp. Men alle lufthavne med respekt for sig selv ser Open Skies-aftalen som en mulighed. Vi er ingen undtagelse,” siger ruteudviklingschef i Københavns Lufthavne, Ole Wieth Christensen, som regner med fire procents årlig passagervækst til 2015.
”Vi ser Open Skies som en af de nye byggeklodser til at nå det mål,” siger han.

Skrevet af Simon Jørgensen

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.