Opera i Oslo hitter hos DFDS

Salget af operarejser går forrygende for DFDS. Vel at mærke opera i Oslo. Flere afgange har meldt udsolgt af billetter i vinter og forår. Det tager rederiet nu konsekvensen af. I den forløbne sæson var der 15 forestillinger i Den Norske Opera i DFDS pakken.

 

”Vores OperaCruises sælger rigtigt godt og har gjort det lige siden vi mere beskedent startede for fire år siden,” siger direktør Kim Heiberg fra DFDS. ”Det er især de klassiske operaer som Barberen i Sevilla, Madame Butterfly og en operette som Flagermusen, der trækker interessen til efteråret,” fortsætter han.

 

Den Norske Opera har i øvrigt droslet ned for balletprogrammet i den kommende sæson og skruet op for operaerne.

Skrevet af Redaktionen