Opgiver oktoberfest for rejsebranchen

Lufthansa og partnere har i siden 2004 holdt den traditionsrige fest, der er blevet stadig større, og hvor deltagerne i stigende omfang er mødt flot udklædt op i lederhosen og dirndl’er.

 

”Det var også vores intention at holde oktoberfest i år, budgettet var på plads, det samme var partnerne, SEB–kort og Gouda Rejseforsikring. Men de dage, vi kunne få Vega, hvor festen igen i år skulle være holdt, passede ikke med orkestret, Bavarian Band, der har været med alle årene. Og de datoer, hvor orkestret fra München kunne, passede ikke med, hvornår Vega var ledigt.

 

Vi ville have den originale line up til festen med bl.a. det rigtige band, vi ville ikke have et kopi-orkester. Det skal være det rigtige, ikke noget sekunda,” siger Morten Balk, landechef for Lufthansa i Danmark til takeoff.dk og tilføjer: ”Intentionen er at vende tilbage med en oktoberfest næste år. Vi må tidligere i gang med planlægningen.”

 

Den første Oktoberfest i München var i 1810 i anledning af brylluppet mellem kronprins Ludwig og prinsesse Therese von Sachsen-Hildburghausen. Senere blev starten rykket til september pga. Bayerns milde klima.

Skrevet af Henrik Baumgarten