Optimisme på ARoS

Optimismen fejlede ikke noget, da Jens Erik Sørensen, direktør for kunstmuseet ARoS i Århus, i går præsenterede den kommende sæson.

På trods af et faldende besøgstal i slutningen af året og udsigten til et større underskud for 2007 valgte museet ikke at ændre på det allerede planlagte udstillingsprogram for 2008. Det omfatter otte større og mindre udstillinger med omkostninger, som ligger langt under, hvad det krævede at hente splatterkunstneren Paul McCarthy og japaneren Mariko Moro til ARoS sidste år.

Alligevel har museet ikke fortrudt satsningen. Udstillingsmæssigt var det en succes, og der har været ros fra hele verden, konstaterede Jens Erik Sørensen og oplyste, at 2007 sluttede med et besøgstal på 232.000.

Der budgetteres med 270.000 besøgende til de kommende udstillinger i 2008. Værker herfra vil blive vist i nogle stemningsrum som i en by med hovedstrøg, hvor folk færdes, og hvor der er baggårde og sidegader med butikker.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 31. januar, 2008)

Skrevet af