Oslo dyrest i verden

På ranglisten følges Oslo tæt af de schweiziske byer Zürich og Genève, mens København, Stockholm og Tokyo også ligger højt på listen.

Oversigten gælder uanset om man tager hensyn til boligudgifter eller ej og selv om Zürich, Genève, København og Oslo er dyre byer, har de også særdeles høje lønniveauer. Oversigten tager udgangspunkt i bruttolønninger.

UBS nævner også, at indbyggerne i London og New York må tage hensyn til særdeles høje boligudgifter. I undersøgelsen fremhæver banken, at indbyggerne i disse byer ofte er villige til at rejse over meget store afstande mellem bolig og job.

Indbyggerne i Zürich, Sydney i Australien og i Luxembourg har den højeste netto købekraft når der er tale om gennemsnitsbetragtninger.

Skrevet af Flemming Juul