Over 100.000 til Copenhagen Cooking

De over 140 kulinariske oplevelser tiltrak mere end 100.000 spisende gæster – et rekordstort antal. Til sammenligning var der sidste år omkring 75.000 deltagere til madfestivalen.

 

Også den internationale presse har fået øjnene op for madfestivalen. Der var besøg af medier som The Guardian, Herald Tribune, Deutsche Welle, The Independent samt anerkendte britiske og amerikanske food blogs.

Copenhagen Cooking har i sine otte år været med siden den tidlige hype af det nordiske køkken, som for alvor tog fart i 2003 med åbningen af noma. Og festivalen har endnu ikke nået sit fulde potentiale, men med over 140 arrangementer og et stigende besøgstal (i 2010: 50.000, i 2011: 75.000 og i år over 100.000) er festivalen i den grad i vækst.

Skrevet af Flemming Juul