Over 70 millioner overnatninger i Tyskland

tysklandFor fjerde år i træk fastholder Tyskland sin succeskurs og har for første gang passeret 70 millioner. Ifølge foreløbige tal fra Statistisches Bundesamt er der i 2013 blevet registreret 71,6 millioner udenlandske overnatninger – en vækst på 4% i forhold til året før.

”Trods vanskelige økonomiske betingelser i Europa og på verdensplan har incoming-turismen udviklet sig stærkt. Tyskland kan glæde sig over voksende popularitet i hele verden og er i absolut topform“, siger Petra Hedorfer, CEO for Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT).

46% af stigningen stammer fra markederne Storbritannien, Rusland, Schweiz, De Arabiske Golfstater og Polen. De fleste udenlandske gæster overnatter i Bayern, fulgt af hovedstaden Berlin og med Baden-Württemberg på tredjepladsen.

Tyskland ligger for fjerde gang i træk på andenpladsen efter Spanien blandt Europas mest populære turistlande og med omkring tre fjerdedele af den tyske incoming-turisme er Europa fortsat det vigtigste nøglemarked for Tyskland.

Med rundt regnet 10% markedsandel bidrager Nord- og Sydamerika til en stærk fremgang. Den dynamiske vækst fra Asien fortsætter, især fra De arabiske Golfstater og Kina.

Seks markeder sørger for 42% af den samlede vækst siden 2009. Det gælder Schweiz, Rusland, Storbritannien, Polen, Holland og Kina, som tilsammen har genereret 7,1 millioner overnatninger siden 2009.