Overnatningsrekord i 2016

Mette Feifer.

Nye overnatningstal fra Danmarks Statistik viser, at dansk turisme har rundet 50 millioner overnatninger i 2016 – mere præcist 51.594.252. Dermed fortsætter den positive udvikling fra de seneste to år.

”Det er glædeligt, at fremgangen nu fortsætter på tredje år. Det er meget positivt, at stadigt flere vælger Danmark som destination. Det er med til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, selvfølgelig i de større byer men altså også steder, hvor jobs ikke ligefrem hænger på træerne,” siger Mette Feifer, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Udviklingen skyldes stigning i både danske og udenlandske gæster. Det samlede antal danske overnatninger var i 2016 lidt over 25 millioner – en fremgang på 3,4% fra året før, og 26,5 millioner udenlandske overnatninger, en stigning på 6,5% fra 2015.

“Vi ved, at der er udsigt til yderligere vækst, da den internationale turisme vokser. Det er vores konkurrenter også opmærksomme på, og flere gør det bedre end os. Derfor ser vi et stort behov for, at politikerne prioriterer turisme og sikrer vores virksomheders konkurrenceevne,” siger markedsdirektør Mette Feifer.

De tyske overnatninger er steget med 8,5%, hvilket svarer til lidt over en million overnatninger. Antallet af svenske overnatninger er stort set uændret med et fald på 0,5%, mens udviklingen af norske gæster er dykket med lidt mere end 80.000 overnatninger, svarende til et fald på 3,2%.

”Den samlede vækst er markant og udtryk for, at rejselysten bare stiger og stiger i disse år. Særligt lavprisruterne bringer mange turister til landet. Samtidig har 2016 været et stort kongresår og et år, hvor mange danskere valgte at holde ferie i hjemlandet,” siger Jens Zimmer Christensen, formand for Horesta.

I perioden fra 2008 til 2016 er antallet af hotelværelser steget med 7.700. Det svarer til en vækst på 20,9%.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.